Activate Javascript or update your browser for the full Digital Library experience.
Previous Page
–
Next Page
OCR
an
_ Pr¢ve, for fgrst efter. to Timers Forlgb blev der sabnet en n Dor nede | e pia .
fjerde Sal og straks efter slaaet i igen.
~ Bob listede nedefter paa Taaspidserne og saa, at det var Manden fra
for, der atter forlod Huset. Saa gik Bob hen og aabnede Degren med en
Dirk.: . os bet
Han tendte ikke Lys, n men benyttede sin elektriske Lommelampe. Lej-
ligheden var tarveligt mgbleret, og man saa straks, at Lejeren kun opholdt
sig sjeldent her. .
Bob. gik hen til Skrivebordet, trak Skufferne ud og zennembladede
de Papirer, han fandt. ;
Kt Par Kvitteringer stak han til sig og forlod. derefter Lejligheden.
Da han kom hjem, aflagde han. Rapport og gav Mesteren Regningerne.
»okulde min Mistanke virkelig bekrefte sig! udbr¢d Pinkerton i sterk
' Beveegelse. ,,Jeg tror sandelig, at den unge rue har Ret. I alle Tilfeelde
fortryder jeg ikke, at jeg har taget mig narmere af den Sag.
~ Doktor Brandes er af de Folk, man skal se paa :Fingrene. Hvorfor har
han to Lejligheder? Hvorfor holder han det Aftradelsesverelse og lader
sine Breve sende der til?“
‘Den neste Morgen tog. Pinkerton ud til Doktor Brandes i hans Mod-
tagelsestid. Han sagde, at han var Patient, og at han led af Hovedpine.
Doktor Brandes var en bredskuldret Mand med lav Pande og buskede
Qjenbryn. Han gjorde et usympatisk Indtryk paa Pinkerton, ti Trods for,
at han havde Ord for at vere meget dysgtig. .
Mens Doktoren undersggte ham, spurgte Pinkerton som helt tilfaeldigt,
om han kunde anbefale ham en god Sindssygelege.
Brandes vendte sig om med et Ryk.
»Nej,“‘ svarede han i en grov Tone; ,,det kan jeg ikke, Hvor skulde
jeg ogsaa:kunne det? Saa kommer De til at henvende -Dem til en Psyki-
atriker.“*
_ fan har ikke nogen ren Samvittighed,“ tenkte Pinkerton, da han for- .
lod Doktoren; ,,jeg saa godt, hvor forskraekket han blev, da jeg spurgte
ham om Sindssygelegen.*
Mesteren blev med ét staaende og faldt i Tanker.
»okulde jeg risikere det?“ tankte han; ,,det er ganske vist et ejen-
‘dommeligt Forlangende, der for @jeblikket end ikke er begrundet, men
hvem véd, om jeg ikke derved bliver skaanet for en hel Del Arbejde.
Jeg vil i alle Tilfeelde forsgge det.“ . .
Pinkerton gik atter til Politiet og havde paany en lengere Samtale med
dets Chef, Sir Duncan. Politidirektgren syntes til at begynde med ikke at
Y